Kender du den der længsel? Den der trækker i dig for at komme ud at opleve noget nyt og noget spændende? Den der trang til at pakke din kuffert, bestille en flybillet og bare drage ud i verden for at opleve, suge til dig og få nogle gode minder?
Særligt unge mennesker kan have en trang til at rejse land, rige og verden rundt, før de slår sig ned og finder deres retning i livet. Og det er da også en tid, der er ideel at udnytte til at fylde op på kontoen af oplevelser.
Tag på højskole i udlandet
Dog er det ikke alle, der har mulighed for at rejse rundt – og slet ikke på egen hånd. Det kan virke afskrækkende og dermed sætte en stopper for rejse-drømmene. Derfor er der flere, der finder et udenlandsk højskoleophold tiltrækkende.
Når du tager på højskole i udlandet, vil du nemlig opleve, hvordan et sabbatår pludselig kan blive forvandlet til en rejse med fokus på blandt andet frivilligt arbejde, vilde adventureture og overvældende naturoplevelser. Du har mulighed for at lære et andet sprog og drage på en personlig rejse med masser af udvikling, der ruster dig til fremtiden med mere selvtillid, selvindsigt og selvværd.
Bliv klar til at gribe en ny hverdag
På din rejse til udlandet vil du skabe venskaber, der varer ved for livet. Du vil skabe ubrydelige bånd med andre unge mennesker, der har præcis samme holdning til livet som dig, som vil opleve, og som har brug for en pause fra alt det derhjemme.
Det er en ideel mulighed for at blive klar til hverdagen og til at påbegynde en lang uddannelse, hvor der er fokus på fordybelse, læring og alt det, der ligger langt fra livet fyldt med rejser.
Derfor er det nu, du skal pakke kufferten og støve passet af.