Domes of Elounda, Autograph Collection

5.250,-
/ pr. person

Domes of Elounda, Autograph Collection er et strandresort med en absolut wow-faktor! Alene udsigten er fænomenal fra de fleste steder i dette skønne område. Fra mange af de luksuriøse suiter og villaer kan du også nyde denne fantastiske udsigt på balkonen eller terrassen.
Servicen er uovertruffen, og det yderst venlige personale er altid klar til at hjælpe. Der bliver f.eks. gjort rent på værelserne to gange om dagen, og du kan vælge at spise en privat middag på værelset, hvilket er perfekt til kvalitetstid for to. At trække sig tilbage til sit værelse er desuden skønt da der er jacuzzi, luksuriøse senge med bløde lagner, bløde badekåber og lækre badeprodukter.
Kunne du tænke dig lidt ekstra forkælelse? Soma kombinerer ritualerne fra de gamle grækernes oprindelige spabehandlinger og metoder, med de mest moderne teknikker og wellnessprodukter. Restauranterne på dette superdeluxe hotel tilbereder skøn mad til dig; uanset om du sætter dig til bords i buffetrestauranten, spiser ved havet eller under stjernerne.