Tilbud

Hotel Asia Beach Resort & Spa

3.065,-
/ pr. person

Vores lækre Selections hotel, Hotel Asia Beach Resort & Spa er et godt Ultra All Inclusive hotel med en god beliggenhed i Oba, ca. 3 km fra Alanya. Den populære Øststrand ligger lige på den anden side af hovedvejen, og her kan du nyde solen med tæerne i sandet eller fra den store mole, der hører til hotellet. Fra Asia Beach er der ca. 300 meter til centrum af Oba, hvor du finder et udvalg af restauranter og butikker, og Alanyas livlige centrum kan nemt nås med en dolmus. Spørgsmålet er dog, om du kan løsrive dig fra hotellet, der både byder på et attraktivt poolområde med vandrutsjebaner, et wellnessområde og faciliteter som billard, bowling, bordtennis og beachvolley og indendørs biograf. Da opholdet er med Ultra All Inclusive, er måltider, snacks og udvalgte drikkevarer inklusiv i prisen hjemmefra. Indkvarteringen sker i smagfuldt indrettede værelser, og her kan du sagtens tage hele familien med – de største familieværelser kan rumme op til 6 personer. Vi anbefaler Hotel Asia Beach Resort & Spa til både voksne og familier, der gerne vil bo komfortabelt på et nyt hotel i rimelig afstand fra Alanya centrum.