Ved den store jernport til Vila Channa møder du den venlige og imødekommende hotelejer, Channa. Hun står klar til at byde dig velkommen til alletiders ferie på det lille, hyggelige Secrets voksenhotel. Villa Channa Hotel består af 18 værelser beliggende i et traditionelt hvidkalket hus med røde tegl på taget. Værelserne lyst og enkelt møbleret, og de har alle en balkon eller en terrasse, hvor du fx kan nyde eftermiddagen med en god bog. Hotellet har en swimmingpool, som er omkranset af solsenge – perfekt til en afslappende dag i solen. Foretrækker du at tilbringe dagen ved stranden, kan São Rafael-stranden nås på ca. 10 minutter til fods. Du kan også bruge dagen på at udforske den gamle bydel i Albufeira. Gå en tur i de hyggelige indkøbsgader, eller sæt dig på en af caféerne og oplev byens dejlige atmosfære. Når aftenen falder på, byder Albufeira på mange gode restauranter, og det kan desuden anbefales at tage en tur ned til Pescatore-stranden, hvor du kan prøvesmage en af lokalområdets specialiteter; grillede sardiner. Vila Channa Hotel har en aldersgrænse på 13 år og anbefales til voksne, som vil nyde hinanden og en pause fra hverdagen i hyggelige omgivelser ved Algarvekysten.