Västerbacken Hotell och Konferens

416,-
/ pr. person

Västerbacken Hotell och Konferens ligger oppe på en høj med udsigt over Västerbottens smukke skærgård. Her er du omgivet af Norrlands smukke natur! Hotellet ligger kun 18 kilometer fra det centrale Umeå og 10 minutter fra Umeå Lufthavn. Derudover ligger hotellet ikke langt fra færgeterminalen med afgange til Wasa i Finland.
Velkommen til Västerbacken Hotell och Konferens – en rolig oase i smukke omgivelser!
Udnyt de smukke omgivelser, og begiv dig ud på nogle af de mange vandreruter i området. Om sommeren kan du bade ved Ljumvikens sandstrand blot et stenkast fra hotellet. Og er du til golf? Umeå Golfklub ligger kun en kilometer væk og tilbyder en smuk og veludstyret golfbane med hele 27 huller i svensk topklasse. Med den korte afstand til Umeå er der masser af muligheder for shopping, kultur og spændende oplevelser. Rejser du med børn, så tag et smut forbi Storsjöhallen med flere badebassiner, massage, restaurant og meget mere. Det vil helt sikkert være et hit for alle!
Morgenmad er naturligvis inkluderet, og buffeten er bemandet fra 07:00. Dog er det muligt at starte morgenmaden allerede klokken 05:00, hvis du er den morgenfriske type. Om aftenen er der gratis aftenkaffe, te og småkager, og når vejret er til det, kan gæsterne benytte hotellets grillplads på den smukke terrasse. Desuden har Västerbacken Hotell deres egen bar og en sauna, som kan benyttes helt gratis – en perfekt afslutning på dagen fuldt af aktiviteter. Eller hvad med et spil billard eller bordtennis?
Västerbacken Hotell och Konferens har hele 46 værelser. Samtlige værelser har TV og gratis WiFi, og de udbydes som både enkelt- og dobbeltværelser eller som større familieværelser med separate soveværelser. Nogle af værelserne deles om et fælles badeværelse.
Parkering: Hotellet tilbyder gratis parkering for hotellets gæster.
Receptionens åbningstider: Receptionen lukker kl. 16 alle dage.
Vaskeri: Hotellets vaskestue kan anvendes helt gratis (vaskemiddel indgår dog ikke).
Västerbacken Hotell och Konferens tillader husdyr på nogle af værelserne, hvilket koster et gebyr på 150kr pr. værelse. Nogle af hotellets familieværelser er desuden handicapværelser. Vil du booke et handicapværelse, bedes du kontakte os, før du booker, så vi kan hjælpe dig med at tjekke, om disse værelser er ledige. Du kan skrive til [email protected].